Thailand - Sri Lanka 9/1 - 22/1 2007

�Hold den op, s� man kan se den rigtigt!� Niels st�r og balancerer p� pitb�nken med en 1,25 m lang wahoo i armene. B�lgerne og den tunge rovfisk, der er kompakt som en tr�stamme og stadig spr�ller, g�r man�vren halsbr�kkende. Men et trof�billede skal der til!

Det er tre m�neder og ti dage siden, at vi sidst har fanget en fisk, s� hum�ret er h�jt og bliver ikke mindre af, at fisken er den st�rste, vi nogensinde har landet.

Vi har for l�ngst lagt Thailands fiskefl�de bag os og har havet for os selv. Vi er p� femte dag p� vej over Bay of Bengal mod Indien. Suppegryden svinger p� stand by p� komfuret, mens vi parterer wahoo `en og fordeler den i fire store poser.

Det er en naturlov, at fisk altid bider p�, n�r vi selv er mest sultne og maden lige er blevet f�rdig. Linsesuppen bliver opgraderet med friske proteiner og vi planl�gger allerede de n�ste m�ltider med munden fuld af fisk.

















F�rst er der sushi og sashimi, der rent visuelt ville f� enhver japansk kok til at beg� harakiri. N�ste dag fremtryller kabysslaven farvestr�lende cheviche a la Sydhavet med r� fisk i lime og kokosmarinade tilsat s�d mango, frisk agurk, fed avocado og syrlig tomat.

Saltede, rosa wahoostykker h�nger til t�rring ved siden af det blafrende Dannebrog � dekorativt mod en bl� himmel. Efter fire dage med fisk; stegt fisk, karryfisk og fisk i pastasovs, beslutter vi at donere den sidste fjerdedel af fangsten til v�rdigt tr�ngende hajer og andre Bengalske slughalse.

N�r vi ikke laver mad eller t�nker p� mad, fordriver vi tiden med at l�se, lave skole, se film og sy m�re syninger i vores forsejl. Sejlet fl�ngede i toppen p� vej gennem Nicobarerne, en �gruppe tre d�gns sejlads fra Thailand. Det er forbudt at g� ind til Nicobarerne og et fl�nget sejl er desv�rre ikke grund nok til at s�ge n�dhavn.




















I det 18-19. �rhundrede fors�gte Danmark gentagne gange at kolonisere �gruppen under navnet Frederiks�erne, uden st�rre succes. De eventyrlystne danske s�folk d�de som fluer og de lokale var ikke s�rligt samarbejdsvillige. Vi ville gerne have bes�gt �erne, men efter gentagne advarsler fra andre sejlere, valgte vi at sejle forbi.

Sidste �r trodsede en tysk sejler forbuddet og blev anholdt. To uger efter at vi var g�et forbi, fors�gte vores svenske venner p� Sally Blue sig med landgang p� �erne. Mens de ankrede, skrev lokale, �Go away!� i sandet p� stranden. De fem p� den lille Vega trak f�lehornene til sig og fortsatte til Sri Lanka.

Nu n�rmer vi os Sri Lanka og vejret er g�et fra perfekt til lige lovlig friskt. Vi har 30 knob i st�dene og s�en sender helflugtere ind i pittet og vand ind ved vinduer og ventilationsskakter. Vi bruser af sted med 6 � 7 knob. Vi har str�mmen med og vinden n�sten imod.

For ikke at dumpe ned i den travle skibsrute, der g�r syd om Sri Lanka og over mod Den Persiske Golf og Det R�de Hav, m� vi g� t�t til vinden, fordi str�mmen presser os sydp�. Vejrudsigten lover ikke mindre vind de kommende dage, s� vi beslutter at lave et pit-stop i Galle, Sri Lanka.

I Galle kan vi vente p� et bedre vejrvindue til at krydse Gulf of Mannar, farvandet mellem Sri Lanka og Indien. Gulf of Mannar fungerer som en vindtunnel, hvor nord�st monsunen bliver accelereret. Vinde af kulingstyrke er hverdag.

�Port control, port control, this is danish sailing vessel, Jonna.� Vi er p� vej ind til den st�rkt bevogtede havn i Galle og kommunikerer med b�de fl�den, havnemesteren og den agent, der skal hj�lpe os med bureaukratiet.




















Et mindre fl�defart�j og en jolle med maskingev�r monteret i midten modtager os udenfor havnen. Vi bliver bordet og checket og da marineofficererne ikke finder nogle Tamilske Tigre ombord, n�jes de bare med at lade de to unge fyre i jollen med maskingev�r bevogte os. De bl�skjortede f�tre er nu mere interesserede i, om vi har nogle cigaretter, de kan f�.

Efter to timers venten bliver vi omsider eskorteret ind i havnen. Vi t�ffer langsomt ind mellem de to r�kker af flydesp�rringer, der sp�rrer havnehullet. Fra vagtt�rne p� molen bliver vi fulgt af kikkerter. Vi skal lige v�nne os til alt isenkrammet, maskingev�rsposter, fl�defart�jer og patruljerende speedb�de, der vidner om et land i borgerkrig.

Det tager os det meste af dagen at checke ind, p� trods af den obligatoriske agent, der klarer det meste af det tunge bureaukrati. To joviale og sm�fulde toldere f�r med besv�r halet sig ombord med deres mapper og stakke af papir.

















Jeg udfylder lange lister, bl.a. med hvor meget vin, �l, spiritus og cigaretter vi har ombord. M� de checke b�dens barskab og cigaretbeholdning? Jeg t�mmer beredvilligt barskabet for slatter indhyllet i vores nydelige h�klede hylstre og finder vores gave-cigaretter frem fra Niels overfyldte skab.

H�fligt og med store smil udv�lger de to offentlige tjenere sig den flaske, der er mest fuld og s� kunne de i �vrigt ogs� t�nke sig et par pakker cigaretter for deres besv�r. Niels og jeg morer os stadig over, at vi slap af med den fuldst�ndigt udrikkelige flaske rom fra Vanuatu i Stillehavet.

Sidst p� eftermiddagen bliver vi med vores gule pass�rkort sluppet ud af havneomr�det. En hel h�r af hj�lpere og tuk-tuk-chauff�rer st�r p� spring p� den anden side af den overbemandede vagtpost. Vi bliver overv�ldet med tilbud om ture ind i landet, ture rundt i Galle, hj�lp til indk�b, hj�lp til at tanke gas og diesel og tilbud om sejlreparationer og syning af g�steflag.

Siden tsunamien j�vnede flere hundredtusinde huse p� sydkysten med jorden og dr�bte mere end 50.000 mennesker, har der ikke v�ret mange turister og De Tamilske Tigre g�r ikke situationen bedre. Der er rift om de f� turister, der trodser borgerkrig og �del�ggelser.

















Vi klemmer os i lag ind i en tuk-tuk, der hvirvler os gennem st�vede gader, forbi ubeboede faldef�rdige huse, ruiner og tomter. Vi m� dukke nakken for at kunne se ud af tuk-tuk�ens lavt siddende �bninger. Galle er chokerende fattig og beskidt, men srilankanerne smukke og meget smilende.

Om natten bliver vi rystet i vores k�jer af dybvandsbomber, der med uj�vne mellemrum detoneres i indgangen til havnen. erne skal holde fr�m�nd fra De Tamilske Tigre borte. To m�neder tidligere lykkedes det Tigrene fra det nordlige Sri Lanka at s�tte en e p� et fl�defart�j i havnen og spr�nge det i luften.

Selv om vi er blevet advaret mod erne, bliver vi alligevel uhyggeligt til mode over de metalliske dr�n, der f�r b�den til at give sig. Vi ligger t�ttest p� havnehullet og dermed t�t p� detonationerne. Niels misser helt spr�ngningerne den f�rste nat i havn. Ni d�gn med nattevagter giver en tung s�vn!




















Ikl�dt van med air-con og engelsktalende chauff�r g�r vi Galle og omegn p� �n t�tpakket dag. Garmini, vores chauff�r, tager os med p� en skildpaddefarm, i en m�nestensmine og en urtehave. Han viser os fiskere, der fisker fra p�le i vandet og en teplantage, hvor verdens dyreste te produceres.

Handunugoda Teplantagens White Tea laves af det inderste blad af topskuddet p� en tebusk. Skuddet bliver klippet af med en steril saks af damer ikl�dt hvide handsker, uniformer og hat. Ideen er, at teen ikke m� komme i kontakt med fedt fra sved og h�r, der kunne ford�rve den fine aroma.

















Der produceres kun 35 kg af den eksklusive te om �ret og prisen er sm� 200 kr for 20g. Legenden g�r, at tedyrkere i Kina leverede Hvid Te til herskeren af Tangdynastiet. Dengang f�r Kristi f�dsel var det silkekl�dte jomfruer bev�bnet med guldsaks, der klippede teen til dem med de ekstra fine smagsl�g.

















Vores smagsl�g er mere rustikke og vi korrumperer dem yderligere med hotte karrysaucer og dal til frokost. Garmini giver os en eksklusiv indf�ring i bordmanerer � la Sri Lanka. Man tager h�jre h�nd � aldrig venstre! Den bliver brugt til den anden ende og bliver helst under bordet, ude af syne.

Med h�jre h�nds fingerspidser blander man med roterende bev�gelser ris med de forskellige saucer p� tallerkenen og samler maden til en mundret lille kugle. Kuglen f�res op til munden og katapulteres ind med et lille svirp af tommeltotten.

Smagsoplevelsen starter i fingerspidserne. Fingrene r�rer i princippet aldrig ansigt eller l�ber, men af en eller anden grund svider chillien alligevel p� vores l�ber og n�sen l�ber.

P� vores vakkelvorne pontonbro af plastik ligger Abracadabra, en sydafrikansk/amerikansk b�d ogs�. Phillip og Anna m�dte hinanden her i havnen f�rste gang for 15 �r siden, mens de var gaster p� hver deres b�d. Nu er de tilbage med egen b�d og unger p� 4 og 5 �r.




















Abracadabra sl�ber os med ind i landet til venner, de fik for 15 �r siden. Vi skal til s�ndags frokost hos en srilankansk storfamilie. Familiens hus ved havnen blev j�vnet med jorden under tsunamien, s� nu bor de meget passende p� en bakketop 20 km fra kysten i en s�kaldt tsunami bebyggelse.

Moderen og faderen d�de under tsunamien. Tilbage er fem s�skende med m�nd, koner og unger. Som det er skik i Sri Lanka, har vi som g�ster medbragt r�varerne til middagen. De tre unge s�stre kokkererer de klassiske fire - fem retter til den obligatoriske ris. Dal af gule linser, kylling i kokossovs, chilisauterede kartofler, gulerodssalat og papadums.

Resten af sl�nget drikker limonade og snakker p� den overd�kkede terrasse og da frokostforberedelserne tr�kker ud, tuller vi ned til landsbyens multi-funktionelle vandl�b, hvor ungerne f�r en dukkert. En mand i sarong skrubber sig med s�be, s� skummet spr�jter, en tuk-tuk bliver vasket og hunde og b�rn plasker hujende rundt i vandet.

Efter dejlig frokost kommer dagens h�jdepunkt. Aftalen er, at vi skal bes�ge et vandfald med en pool. Niels spenderer rundh�ndet busbilletten til hele selskabet p� 25- 30 personer, 8 kr. koster transporten.

















Vi bliver sat af ved en grusvej, der snor sig op gennem t�t skov. Vi m� have set sjove ud os blegansigter med store strandtasker p� skuldrene. Vi er ved at tabe n�se og mund! Scenariet er ikke helt, som vi havde forestillet os. Foran os ligger den fineste lysebl� swimming-pool � med brungr�nt grumset vand.

Vandfaldet kommer ud af et r�r i en klippe og kunderne i etablissementet er udelukkende m�nd og drenge. Ungerne kaster sig uden at blinke i det plumrede bad. Niels og Phillip f�lger modigt, om end t�vende efter. Anna og jeg undsl�r os med, at der ikke er andre kvinder, der bader.

Efter sm� fire dage i Sri Lanka tr�kker vi h�kankeret for at forts�tte mod Cochin i Indien. Men ak, s� let skal det ikke v�re. Ankertovet s�tter sig fast om k�len og nu er det min tur til en alternativ badeoplevelse. If�rt og snorkel kaster jeg mig frygtl�s i vandet ned til dybvandsbomber og hvad der ellers m�tte v�re af sp�ndende sager i et havnebassin.

Vi bliver viklet fri af b�de ankertov og flydesp�rringer og kan vinke farvel til vagtposterne ved havnen ved middagstid d. 22.1.2007.