24/8 Kinsale

Efter godt en uges venten p� den rigtige vejrudsigt til at stikke over Biscayen er vi meget opsatte p� at komme af sted. De kloge siger, at jo senere p� s�sonen man stikker over jo st�rre er risikoen for at ryge ud i en kuling eller storm undervejs. Statistisk er der st�rst risiko for at blive ramt af en storm de sidste to uger i august og i september m�ned.

Vejrm�ssigt ser det ud, som om vi kan stikke om onsdagen d. 24.8. Vi er ship-shape og der er lavet en portion varm mad til den f�rste aften p� havet. Vi m� bare lige forbi den lokale internetcaf� for at f� den sidste opdatering af vejrudsigten. Her f�r vi den forf�rdelige meddelelse, at Sofie fra Carolines klasse er d�d. Alle planer om afgang droppes. Vi gr�der det meste af dagen over Sofie � og over vores k�re venner, Helle og Emil, der er alene tilbage i Danmark.

25/8 - 29/8 Over Biscayen til La Coru�a

Midt p� eftermiddagen dagen efter er tidspunktet kommet! Vi stikker ud i solskin, men der er efter�r i luften. Vindm�leren viser 13 m/s og fri af Irlands kyst f�r vi en lille smag p� Biscayens berygtede b�lger. De er 3 � 4 m h�je og engang imellem kommer der �n rullende, der godt kan f� det til at gibbe lidt i maven. De kvindelige bes�tningsmedlemmer m� overgive sig trods s�sygepiller og Jens og Niels har ogs� et mist�nkeligt gr�nt sk�r i ansigtet. Vi styrer 179 grader, n�sten stik syd � som Caroline siger: �S for Spanien�. Vi gl�der os til rigtig sol og sommer og til at skr�lle den tro fleecesweater og gummist�vlerne af. Men det er der ingen, der t�nker p� nu! Vi er hurtigt dyngv�de og har nok at g�re med at koncentrere os om at beholde maveindholdet indenbords. Det ville have v�ret lettere � og billigere at tage flyveren til Spanien!

Niels overvinder sig selv og g�r ned og s�tter vand over til en gang tortellini. Caroline br�kker sig b�de f�r - og efter maden. Jeg m� opgive efter �n tortellini. Jeg ville v�re en sylfide, hvis vores tur udelukkende bestod af dage p� havet. Det g�r den ikke!!!

Vi putter Jens og Caroline � ingen orker at t�nke p� at b�rste t�nder eller vaske saltkagerne af ansigtet. Hovedpuden tager det vel. Det er slemt nok at skulle mande sig op til at komme ud at tisse. S� starter nattevagterne! Uff! To timer ved roret afl�st af to timer i skipperk�jen, hvor man bliver kastet rundt af b�dens urolige bev�gelser. Man n�r aldrig helt at f� varmen � p� trods af fleecesokkerne, inden alarmen igen v�kker �n, fordi det er tid til at ikl�de sig polar-outfittet og bev�ge sig op til Niels, der sidder helt paralyseret af kulde og tr�thed i cockpittet. S�dan forts�tter det hele den lange nat! B�lgerne er for store til at �fr�ken Mathiesen� (vores vindror) gider lege med, s� vi m� sidde og h�ndstyre og der skal tr�kkes! Jeg har for l�ngst ondt i skuldrene og rumpen af at sidde i samme stilling.

Hele det f�rste d�gn ser vi kun et fiskerskib, men der skal alligevel holdes udkig. S� med j�vne mellemrum (for j�vne?!) m� man op at st� for at se, om der er et skib under sejlet. Det skal planl�gges! B�lgerne kommer ind fra siden og er store � s� store, at jeg i perioder v�lger at ignorere dem. Om natten alene i cockpittet forst�rres alt! B�dens bev�gelser kan s� let som ingenting kaste �n over i den anden side af cockpittet. Vi har livliner p�, men s�dan en flyvetur kan give nogle gevaldigt bl� m�rker � og dem har vi nok af! Det kr�ver stor overvindelse at tage sig sammen til at rejse sig og l�ne sig ind over roret for at f� fuldt udsyn.

Efter et d�gn p� Biscayen g�r vinden i syd og vi har den direkte i snuden 10 m/s. Vi har konstant vand p� ford�kket og i cockpittet. Mandskabet sidder gennembl�dte og stener og dr�mmer om Spanien. Jens sidder ubev�gelig i sit hj�rne agter i styrbord side og skuer ud over de gr� vandmasser. Han har siddet der i timer p� trods af, at han m� indkassere den ene kolde s� efter den anden. Moralen holdes oppe af delfinflokke, der kigger forbi n�sten engang i timen. Jens og Caroline er ved at falde over bord af begejstring, hver gang de dejlige dyr dukker op.

Et check i forkahytten bekr�fter de v�rste anelser � vandet st�r ind af ventilatoren. Jens og Carolines madrasser er gennembl�dte af saltvand og den ble vi har sat op i skakten er for l�ngst dumpet ud, v�d og gennembl�dt. Vi t�rrer n�dt�rftigt op, propper en ny ble size 5-7kg op og h�ber at vejrudsigten holder stik. Den lover mindre vind, drejende i S�.

Tredje dag byder p� halvvejsfest, sk�nsang fra H�jskolesangbogen og mindre vind � nu fra en bedre retning. Vi v�gner langsomt op af vores dvaletilstand! Temperaturen er steget, is�r er forskellen tydelig om natten. Vi har nu sejlet 250 s�mil, ca. 500 km. Vi fors�ger os udi gymnastiske �velser for at afhj�lpe siddes�r. Vi m� dog hurtigt opgive, da vi er ved at blive knust mod l�jbommen. B�lgerne er stadig store og ikke s�rlig regelm�ssige.

Sidst p� dagen falder vinden yderligere og vi g�r for motor. Niels og jeg spejder �ngsteligt horisonten rundt efter m�rke skyer eller andre tegn p� uvejr. Vi har sv�rt ved at tro, at vi slipper for mere h�rdt vejr. Vi sejler med f�lelsen af, at vi kan ryge ud i noget rigtig slemt � vi er trods alt p� Biscayen. Angsten lurer hele tiden!

Fjerde dag p� havet har selv Caroline s�ben. Hun tilbringer dagen nede i kahytten med at spille gameboy og med at dekorere et stykke k�kkenrulle. Det best�r i at give hver prik, der er stanset ind i papiret en lille prik med en tus. Det tager tre timers ih�rdigt arbejde og en tilstand af stor kedsomhed.

Nu er vi kommet til julesangene i repertoiret og vi l�ser Astrid Lindgrens �Vi p� Krage�en�. Det utrolige er sket! Vi er snart i Spanien og vi klarer den m�ske uden at l�be ind i en ikke varslet orkan.

Efter en sindsoprivende nat f�rst med fuldst�ndigt m�rke og senere med en stor spansk fiskerfl�de rundt om os, v�gner vi op til h�jt solskin og perfekt vind agten for tv�rs. Vi bruser mod den spanske kyst med 7 � 8 knob og vi m� knibe os selv i armen, da en stor flok delfiner i formationer fem og fem kommer ud af den bl� b�lge mod os. Det kan man kalde en velkomst! Vi har ikke v�ret t�ttere p� dr�mmen!

Op af formiddagen ryger f�rst s�t�jet, s� st�vler og fleece. Solen br�nder mod huden. Niels sidder lykkelig og lettet ved roret og ungerne spejder efter land og sp�rger for ��.. gang �Hvorn�r er vi der?�

Midt p� eftermiddagen g�r vi ind bag den 1 km lange Atlanterhavsmole i La Coru�a og i havn i Real Club Nautico � fire d�gn og to timer efter afgang fra Kinsale i Irland. �Nogen gange m� man g�re ting, man egentlig ikke t�r, for ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort�, Astrid Lindgren, Br�drene L�vehjerte.

L�nge inden fort�jningerne er fastgjorte har ungerne kastet sig i land. De har spottet det norske skib, Christiania og dens bes�tning af sk�nne unger. Gensynsgl�den er stor! Der bliver fisket og harpuneret fisk. Det er mest karper, det g�r ud over. S� er der gud-ske-lov ikke flere makreller til middagsbordet. Der bliver klatret i riggen p� det stolte gamle tr�skib og der bliver holdt pandekagefest. Her vrimler med norske unger. Forestil jer at bage pandekager til 8 unger med �n pande.