Bora Bora - Aitutaki 5/7 - 23/7

�It is right on your path!�

Vi er p� vej fra Bora Bora til Aitutaki, en � i Cook Islands. Det er morgen og vi er p� det daglige sejlernet, �coconut net� p� SSB-radioen. Her checker sejlere p� havet ind, giver deres positioner og rapporterer om vejrforhold. Jeff fra b�den, Kahila giver hver morgen sit bud p� en vejrudsigt og i dag er der d�rligt nyt til os. Vi er p� vej mod et frontsystem med meget kraftige vinde p� sydsiden � en s�kaldt �squash zone� mellem lavtryk og h�jtryk.

En new zealandsk vejrguru har advaret mod at v�re i omr�det. �Avoid!� Vi er �n dag ude og mangler tre, fire dage, inden vi n�r frem til Aitutaki. Vejret har v�ret d�rligt i flere uger og de tre dage vi var p� Bora Bora hang skyerne lavt over den smukke gr�nne vulkan�. Danseshows og rokonkurrencer, der blev afholdt i forbindelse med den franske nationaldag den 14. juli var ved at drukne i regnskyl.

Vi m� holde vores stramme tidsplan. En frontpassage i Stillehavet er at foretr�kke frem for en cyklon i Det Indiske Ocean. Vi har ikke tid til at vente p� et perfekt vejrvindue. Tre dage p� Selskabs �erne, uden at se Tahiti, Morea og Huahine er en synd. Til geng�ld g�r vi Bora Bora p� cykel, hjulrer forbi diskrete luksus resorts, magel�se turkise laguner og er ved at blive �dt af glubske hunde, mens vi spiser vores frokost i et tropisk regnskyl. Caroline kan d�rligt n� pedalerne og slingrer faretruende af sted p� de smalle, hullede veje. Turen rundt om �en er p� 34 km og er tiltr�ngt motion for slappe sejlerst�ngler.










Motion f�r Niels og jeg ogs� p� havet. Vinden er ustabil. Skyerne har ingen konturer og h�nger lavt over de gr� vandmasser. Vi er ved at v�re tr�tte af at rebe sejl for kort tid efter at rebe ud igen. S�tte sejl og tage sejl ned. T�nde for motoren og slukke for motoren. S�dan g�r vores anden dag til s�s.

Dagen efter sejler vi i en tyk dyne af gr� regn. Vi tilbringer det meste af dagen i kahytten med begge luger lukkede. Der er dampende varmt og stemningen er trykket. Det er urov�kkende at sejle i s� d�rlig sigtbarhed og ikke vide hvorn�r � eller om helvedet bryder l�s. Vi har lagt kursen om, s� vi g�r mere vestligt end den direkte sydvestlige kurs mod Aitutaki. Vi h�ber p� at undg� at komme ind i �squash zonen�.

Om natten g�r vinden i NNV og vi har op til 30 knob i st�dene. Vi sejler med 3. reb i storen og krydsfok. Ingen af os f�r sovet meget! L�ngere sydp� er der 45 knob. Vi slipper for det v�rste og n�ste dag falder vinden s� vi midt p� dagen m� t�nde motoren. Der g�r 20 minutter s� stopper den. Vi kigger r�dselsslagne p� hinanden og t�nker p� Nords�en.

Slangen fra dieseltanken er helt stoppet til. Vi har dieselpest � en alge, der vokser i dieseltankens kondensvand � specielt n�r det er varmt. Fremover m� vi v�re omhyggelige med at tils�tte biozid, n�r vi fylder diesel p�. Efter pusten og pumpen tr�kker Niels en slimet sort orm ud af slangen og begge dieselfiltre bliver skiftet. Motoren vil stadig ikke starte. Da det bliver m�rkt, m� vi stoppe fors�gene p� at f� den i gang. Stemningen er p� nulpunktet. Vi sejler mellem �n og to knob i en let vind foran for tv�rs. M�ske kan vores hjemlands vemodige viser f� hum�ret op. Frem med H�jskolesangbogen og pandelamper.










Hvis det ikke lykkes os at f� motoren i gang, kan vi ikke g� ind til Aitutaki og det betyder, at vi m� forts�tte endnu 800 s�mil til Tonga. 7 - 8 dage mere p� havet!

Ved middagstid n�ste dag lykkes det. Motoren starter! Ungerne hujer og jeg m� knibe en lille t�re. Fra det ene �jeblik til det andet er Jonna et helt andet skiv at v�re p�. Nu l�gger vi pludselig m�rke til, at solen skinner og at s�en er smuk og bl�. Vi kan n� Aitutaki inden aften for motor.

Vores held er vendt! Nu har vi ogs� en stor Wahoo p� krogen. Vores f�rste nogensinde! Vi kan se gr�nne palmer, strande og huse inde p� �en. Der er ikke noget sk�nnere end at ankomme til en afsidesliggende Stillehavs � i godt vejr. Det er s� smukt og livsbekr�ftende.










Vi kaster ankeret p� 18 m vand p� vest siden af �en, 50 m fra et brusende koralrev. Ikke ligefrem nogen sikker havn, men vi er glade! Vinden er svag og i N�, s� vi ligger fint, s� l�nge vinden ikke drejer i N eller V.

I morgen tidligt tager vi gummib�den ind gennem den lange smalle kanal, der er indgangen til den forj�ttende � og en lille tryg havn. Vi m� se, om det er muligt, at f� Jonna ind. Kortet siger, at passagen p� det laveste sted er 2 m dyb ved h�jvande, men guideb�gerne siger max 1,80 m. Vi stikker 1,90 m � tror vi nok.

Hele natten skiftes Niels og jeg til at holde ankervagt i cockpittet. Vi kan h�re trommerne fra fredagsdansen inde p� �en og lugte br�nder�g. Vi gl�der os til at komme i land og f� noget frugt og gr�nt. Vejrudsigten er ikke for god! Den siger vind fra NV, et nyt frontsystem er p� vej. Enten skal vi ind og ligge eller ud af r�ret.

Tidligt n�ste morgen tager Caroline og Niels gummib�den ind. De forh�rer sig hos de lokale om forholdene i den 1 km lange, smalle passage. Havnekontoret er weekendlukket, men hos k�bmanden hj�lper de beredvilligt med at ringe rundt. Vi f�r fat i en ansat fra havnekontoret, der ogs� er meget hj�lpsom. Der er dog ingen hj�lp at hente. Ingen ved, hvor dyb kanalen er ved h�jvande eller pr�cist, hvorn�r det er h�jvande! Vi har et tidevandsprogram p� computeren, men er ikke sikre p�, at det er korrekt � vi f�r se!

Efter familier�d beslutter vi os for et kompromis. Det er muligt at ankre i den f�rste tredjedel af den 12-18 m brede passage. Havnekontoret har givet gr�nt lys. Det giver os mulighed for at ligge i l� og undg� at skulle stikke til s�s igen med det samme.

Nu kan det ikke g� hurtigt nok med at komme ind! I piskende regnvejr styrer jeg Jonna op i vinden og ind mod revet. Niels k�mper i 20 minutter for at f� ankeret op fra 18 m dybde. Det lykkes uden at ramme hverken revet eller den norske b�d, der ogs� ligger udenfor revet.

Der er nogen s� i indsejlingen til kanalen. Vi man�vrerer os udenom en lille turistb�d, der er p� vej ud. Sten og koralhoveder stikker op p� begge sider og sm� rustne pinde viser vejen ind. Vi klarer fint den f�rste tredjedel af passagen og med hjertet oppe i halsen, vender jeg b�den i det smalle l�b. Niels og Jens st�r foran og dirigerer. �To meter � �n meter �BAK!!!� Vi f�r lagt vores f�rste anker, men inden det andet er lagt ud, bliver vi sat af str�m og vind fra siden. Jonnas agterende svinger tilbage i kanalen og vi st�r p� grund. Vi f�r os trukket fri og lagt det andet anker. Et fiskefart�j passerer: �Are you okay?!� Ja � ja! Det g�r fint!!!!










Vi bakser stadig med at placere vores andet anker rigtigt, da den lille b�d vi passerede p� vej ind kommer tilbage. �Skal vi tr�kke jer ind?� �Jamen, er der dybt nok?� �Ja, vi hj�lper jer!� lyder det venligt og overbevisende. Skipper f�r et tov over og herser rundt med et par new zealandske turister. Vi f�r de to ankre op og b�den rundt.

Kaptajnen p� den lille turistb�d griner og joker og de blomstersmykkede turister knipser l�s. Vi bev�ger os langsomt ind mod den frelsende havn. Halvvejs gennem kanalen er der lavest. K�len s�tter sig fast i sandet og Jonna stopper med en sej duven. Begge b�des motorer arbejder p� h�jtryk. Simen fra Hippocampus, den norske b�d, er kommet til i gummib�d. Sammen med Jens tr�kker han med storfaldet Jonnas mast sk�v, s� vi kr�nger, hvilket f�r k�len til at slippe bunden.

Meget langsomt n�rmer vi os havnen. Engang imellem glider b�den ved egen kraft gennem det lave turkise vand, men meget af tiden bumper vi tr�gt af sted. Pludselig hvirvler klampen, hvor tovet er gjort fast p� turistb�den, som et projektil gennem luften. Den lander gudskelov i vandet.










Endelig er vi inde i den lillebitte havn! Turistb�den dumper os med klapsalver og vi f�r en line ind til et palmetr� p� stranden. Fortil sidder vi med to ankre. Det er som at v�re kommet hjem. Nu kan vi endelig slappe af.

�Hvordan kommer vi herfra igen?� sp�rger et intelligent barn. Tjah!!! Vi skal ingen steder de f�rste par dage. M�ske bliver vi bare!

Dagen efter er det s�ndag og her kommer man hviledagen i hu. Vi er p� vej i kirke i vores stiveste puds. Der har allerede v�ret �n gudstjeneste kl. 6:00 og nu er s�ndagsskolen i gang ved siden af kirken. Klokken er 20 minutter i kirketid og folk kommer valfartende fra alle retninger, if�rt farvestr�lende blomstrede kjoler og hat. Kirken er allerede halvfyldt og der lyder en forventningsfyldt mumlen fra b�rn og voksne i det h�jloftede kirkerum. De to forreste r�kker n�rmest pr�dikestolen er t�t besat med s�ndagskl�dte b�rn, der roterer p� de gr�nmalede kirkeb�nke.

Ind kommer pr�sten og i samme �jeblik istemmer en kvinde en hymne og hele menigheden f�lger trop. Flerstemmig sang bruser gennem det luftige og lyse kirkerum. Her er det ikke n�dvendigt med et brusende orgel. Sangen b�lger frem og tilbage i kirken. Kvinderne starter og m�ndene svarer i et sus af flerstemmig sang. Rummet vibrerer. Vi er bjergtaget og m� blinke en t�re bort. Vi har aldrig i vores liv h�rt noget s� smukt!
























Efter kirke er der frugt og forfriskninger ved siden af. Vi falder i snak med nogle lokale og et par new zealandske turister, Bill og Lorna. De inviterer os p� brusebad og frokost hjemme i deres bungalow. Deres v�rtinde kommer med store rene badeh�ndkl�der til vores bad og en klase bananer. Vi nyder vores f�rste varme brusebad i Stillehavet - vi har sejlet her i tre m�neder!

I godt en uge nyder vi livet p� �en. Vores redningsmand, Lawton bliver vores ven. Hans hus st�r �bent for os, s� vi kan tage bad og bruge hans vaskemaskine. Det bliver til nogle hyggelige aftener hjemme hos ham og i Aitutaki Game Fishing Club, hvor han er formand. Klubhuset er en container opstillet p� havnen og de fem ugentlige klubaftener er b�nkene foran containeren t�t besat med �ldrikkende medlemmer. Her kommer vi ogs� i kontakt med havnekaptajnen, der dagen efter kommer med papaya, stjernefrugt og taror�dder i kasser, som vi skal dele med en tyrkisk b�d, Yol, der ogs� lige er kommet ind.

















Vi er de eneste sejlb�de i havnen hele ugen. Det er ikke mange b�de, der kan komme ind til Aitutaki og det er for usikkert at ligge udenfor. Aycha og Levent fra Yol er et par i 30�erne, der har efterladt deres timemanagere og familiens forventninger til dem hjemme i Istanbul. Nu fors�ger de at komme jorden rundt, som den anden tyrkiske b�d nogensinde.

Lawton har lovet at hj�lpe os ud igen. S�ndag d. 23.7. er det tid til at sige farvel til vores yndlings�. Vejret ser fornuftigt ud og vi skal videre til Tonga. Vi har aldrig m�dt s� megen gener�sitet og venlighed. Vi har vadet den lille � tynd og snorklet i de smukke, turkise laguner. Ingen af os har lyst til at tage af sted � heller ikke Jonna. Ankeret sidder uhj�lpeligt fast i havnebunden. Niels dykker i det mudrede og ugennemsigtige havnevand og f�r omsider vristet det frit.

Et held for os at h�jvande er 8:30, for s� kan Lawton n� at v�re tilbage med sin b�d inden kirketid. Han g�r ikke selv i kirke, men vil ikke forn�rme nogen ved at v�re p� vandet i kirketid. Denne gang har vi ramt h�jvande bedre! Vi st�der kun p� grund i midten af l�bet, hvor Lawtons motorer m� arbejde p� h�jtryk. Vi vinker farvel til ham ved mundingen af kanalen. Hele familien gr�der afskedst�rer.