Logbog

27/5 2005 - den store flyttedag

Efter 36 timers uafbrudt knokkelarbejde med at gøre hus klar til udflytning og båden bare nogenlunde klar til indflytning flyttede vi imorges ned i båden. En tysk familie har overtaget huset og vi har kastet den første fortøjning til det moderne liv. Båden er eet stort værksted og intet fungerer endnu ... det bliver en udfordring.

16/6 2005 - gas og el check

I dag blev vores gas installation godkendt ... jeg fik 11 for min installation og måtte knibe en lille tåre. Vi fik vores første selvlavede cappucino og alt ser lysere ud. El-installationen (fra batterier til sikringspanel) blev også godkendt og vi kan nu forsikres.

19/6 2005 - afskedsreception



Skipper, 1.7.05 Med dejligt solskin efter nogle forblæste dage blev vores afskedsreception en stor succes. Rigtigt mange venner, kolleger og bekendte dukkede op først på eftermiddagen til fadøl, mohitos og sodavand. Vennerne på kajen hjalp med at rydde op ... inklusive de drikkelige rester :-).

25/6 2005 - Starten udskudt

I det sidste års tid har vi bekendtgjort at vi ville starte den 25/6... men den har vi måttet udskyde. Båden er ikke istand til at krydse Peblingesøen før vi har skudt mindst en uges arbejde i den. Ny afrejsedato sættes til 1/7 2005.

27-30/6 - båndene til det moderne liv klippes

I mandags smed Jens sin mobiltelefon i Jollehavnen .. samtidigt afleverede Hannelore sin hos DR. Vi har nu kun een mobil livline og føler os allerede handicappede som familie. Bilen blev hentet af morfar i dag så nu er farten max 7 knob uanset hvor vi bevæger os.

1/7 2005 - Så kom vi endelig afsted



Afsked, 1.7.05 Så lykkedes det at kaste fortøjningerne! Med en fantastisk eleganthavnemanøvre med tre springende hjælpere på kajen (tak Øyvind,Østergaard og Max) lykkedes det at vriste os fri. Pusterummet, Center og venner sagde fornemt farvel på molen ... tak for drømmekage, Kari. Børn og voksne tudbrølede indtil Kronborg.

Planen var at stikke til Hven ... men da vejrudsigten sagde 'stuegulv' besluttede vi raskt at tøffe til Ålborg trods det at komfur, skabslåger og lokum ikke var færdigmonterede ... for ikke at nævne at hverken lanterner, radioer eller instrumenter virkede. Vi havde dog en håndholdt GPS der hjalp os igennem Kattegat .. tak til Garmin.

Tusind tak til alle vore gode venner i Tårbæk og omegn .. uden hvis hjælp vi nok ikke var kommet afsted endnu. Specielt Gunhild og Mikael takker vi for middage, brug af vaskemaskine og en smuk ny rorpind. Tak for stik og vejledning Dorte og Jannik. Tak for stor hjælp med mast og beslag til Torben og Morten (for ikke at nævne gummibåden!). Sune og Silles vaskemaskine håber vi også stadig holder lidt endnu .. trods vores heftige brug af den.

2-11/7 2005 - arbejdslejr i Ålborg



Der arbejdes, 11.7.05 I Vestre Bådehavn har vi knoklet i 10 dage med at klargøre båden til de store have .. og føler os nu klar til Limfjorden. Motorens generator er blevet udskiftet. Det meste aptering er fastgjort og monteret .. og de væsentligste instrumenter fungerer.

Vi går nu til Livø

14/7 - Lemvig

Vi ligger nu i hyggelige Lemvig og skal have indkøbt de sidste tingfør Nordsøen. Båden er lastet med 30 kg rugbrødsblanding, lakrids,dåsetun og tomat. Vi har en lang liste små todos ... men håber at kunne stikke i morgen tidlig.

Om os | Site Map | Om brugen af dette site | Kontakt os | ©2005 sy-jonna.dk